personlig træner

3 gode grunde til at benytte en personlig træner

3 gode grunde til at benytte en personlig træner

editorial

Klokken er 17 om eftermiddagen og du er lige kommet hjem fra arbejde. Du føler dig helt flad, udkørt og uden energi. Du har mest af alt bare lyst til at trække stikket, smide dig i sofaen og stirrer på flimmerkassen. Men du ved, at du burde tage op og træne. 

Det lykkes ikke altid, men i dag gjorde det. Du fik slæbt din trætte, udkørte krop op i fitness. Du løfter lidt vægte hist og her. Bruger lidt forskellige maskiner. Det skulle jo være så sundt. Ikke at du er blevet stærkere eller kan løfte mere de sidste par måneder. Gad vide om du træner gør det rigtigt? Til sidst løber du et par kilometer på løbebåndet og føler dig som en hamster i et hamsterhjul. Du plejede at kunne løbe længere, men det er ikke så længe siden at du sidst fik en skade i benet.

Endelig er du færdig og får slæbt dig hjem igen. Din krop føles tung som bly og dine tanker bevæger sig lige så langsom som DSB toge. Du magter ikke at lave mad, så du bestiller bare en pizza. Du forstår ikke hvorfor, at du føler dig som om nogen har stjålet alt din energi, hvorefter de har kørt dig over. Var det ikke meningen at træning skulle være godt for en? At det skulle gøre en mere frisk og give mere energi? Gad vide om du gør noget forkert? Folk snakker altid om de der personlige trænere. Skulle du tage at prøve sådan en? Men hvad kan de overhovedet gøre anderledes eller bedre, end det jeg selv kan oppe i fitness? Svaret er at de kan rigtigt meget. De kan gøre din træning mere effektiv, motivere dig og faktisk også hjælpe dig med en del ting, som ikke kun er træning. Ligegyldigt om du overvejer at bruge en personlig træner i København eller i Aarhus, så er her 3 gode grunde til at gøre det

1: Mere effektiv træning

 

Den mest basale ting som en personlig træner kan hjælpe med er at træne mere effektivt. Din træner kan hjælpe dig med at finde de rigtige øvelser, som hjælper med netop det du ønsker at opnå. Samtidig sikre du også, at du laver dine øvelser korrekt, når du har en personlig træner. Det kan være du tidligere har afveget bare en smule fra den optimale måde at lave en øvelse på, men det kan hurtigt gøre øvelsen langt mindre effektiv og øge chancen for skader.

En personlig træner hjælper dig også med, at finde ud af hvor ofte du skal træne. Svaret er nemlig ikke “jo mere jo bedre”. Det fører bare til skader og ingen fremskridt. Det er forskelligt hvor ofte du skal træne, blandt andet afhængigt af hvor lang tid du træne ad gangen, hvor intenst og hvilke muskelgrupper du træner.

Netop hvor intenst og hvor længe ad gangen du bør træne er også noget en personlig træner hjælper med. Hvor mange sæt skal man tage? Hvor tunge skal de hver især være og hvor lang pause bør man holde? Mange i fitnesscentre træner uden at vide de ting. De løfter den vægt de lige føler for på dagen, de antal gange de lige syntes passer indtil det gør for ondt. Så holder de pause et tilfældigt antal minutter mens de sidder på Facebook på telefonen, og starter næste sæt når de engang kommer i tanke om det. Det er ikke effektiv træning.

2: Kostvejledning

 

Det er vigtigt at huske på, at en personlig træner kan hjælpe med andet, end bare træning. Ofte får man ikke kun en personlig træner, men også en kostvejleder. Ved at spise rigtig bliver du sundere og har mere energi til træning. Samtidig er det en stor hjælp hvis din trænings formål er at tabe dig.

Den rigtige kost er vigtig, for at du overhovedet får noget ud af din træning. Din krop har brug for de rette ting for at kunne yde optimalt når du træner. Den har også brug for de rette ting for at genopbygge musklerne og gøre dem stærkere. Det betyder at hvis du ikke spiser rigtigt, kan du træne langt mindre, dine muskler bliver ikke genopbygget og bliver derfor ikke stærkere. Det vil også betyde at du vil få skader. Derfor er en rigtige kost rigtig vigtig.

De fleste personlige trænere kan også hjælpe dig med livsstilscoaching. De kan hjælpe dig med at skabe gode og sunde vaner. De kan hjælpe dig med at få mere overskud og energi, ikke kun til træning, men til arbejde og dit privatliv.

 

3: Motivation

 

En af de sværeste ting ved træning, er motivationen. Enten er man træt efter arbejde, eller så er det søndag og man vil bare bruge hele dagen i sengen. Måske er det lørdag i stedet og hovedet banker med tømmermænd. En personlig træner sikre at du kommer afsted til træning. Det er nemlig ikke blot dig selv som du har en aftale med. Det står et andet menneske og venter på dig kl 13, så du er nødt til at rejse dig fra sofaen eller sengen. Det at der er en anden, betyder også at du kan presse dig selv mere. Det er helt naturligt, at når der er nogle der ser på eller man konkurrerer med, er man automatisk motiveret til at yde mere. Det er også bevist at man ikke bare er mere motiveret, men at man faktisk kan yde mere. Løfte mere. Løbe hurtigere. Hvis man konkurrerer med nogen eller har tilskuere.

Desuden er personlige trænere specialiserede i at motiverer dig mens du træner. Så de kan hjælpe dig endnu mere med at presse dig selv. Desuden, da der er en professionel til stede, kan du være sikker på at du ikke presser dig så meget at du kommer til skade. Det er blot nogle af fordelene ved at benytte en personlig træner.