tandklinik

3 tips til at holde dine tænder sunde og raske

3 tips til at holde dine tænder sunde og raske

For at vedligeholde dine tænder, og undgå huller, er det super vigtigt at du yder en grundig tandpleje dagligt. Herunder finder du 3 gode tips til netop dette.

1. Børst dem HVER dag morgen og aften

Dine forældre har sikkert fortalt dig netop dette utallige gange, dengang du var barn og det er der en rigtig god grund til. Hvis du sørger for at børste tænderne både morgen og aften, så fjerner du madrester, plak, og vigtigst af alt – syrer og sukker. Det er dog en god ide at vente lidt med at børste tænderne hvis du lige har indtaget enten det ene eller det andet. Har du fx lige drukket et glas cola eller juice, så anbefales det at du venter minimum 30 minutter før du børster tænderne, da du ellers kan gøre skade på din emalje.

2. Brug tandtråd

Tandtråd er et utroligt godt redskab til, at bevare den gode hygiejne i din mund, og holde alle bakterierne væk. Med tandtråd kan du komme til steder hvor din tandbørste ikke har en chance for at rengøre. Som udgangspunkt anbefales det at du bruger tandtråd både morgen og aften, nøjagtig ligesom tandbørstningen. Det tager få minutter, og gavner dig i rigtig mange år, hvor du kan nyde godt af din grundige tandpleje og dine pæne tænder.

3. Gå til tandlægen

Dette er måske det vigtige tip af dem alle. Det er super vigtigt at gå til tandlægen, og ikke kun det årlige tjek som mange ellers vælger at springe over, men især også hvis du mærker smerter eller andre gener i eller omkring dine tænder. Ignorerer du dine smerter, kan du risikere at få varige men, eller skulle igennem en operation for at rette op på skaderne.

Oplever du noget af ovenstående, anbefales du at tage kontakt til en tandlæge hurtigst muligt. Hvis det haster kan du evt. benytte dig af en akuttandlæge.