apotek

Husk pillepas når du skal ud at rejse!

Husk pillepas når du skal ud at rejse!

Der er mange ting, som er vigtige at huske, når du skal ud at rejse. Hvis du dagligt tager medicin, så er pillepasset et af dem. Når du har det med, kan du nemlig bevise, at du har lov til at transportere medicinen med dig. Dette er typisk nødvendigt for stærkere typer medicin. Det kan være sovepiller, stærke smertestillende piller eller morfinpiller. I denne artikel kan du læse mere om pillepasset og hvordan du får lavet et inden din rejse. 

Hvad er et pillepas?

Pillepasset er en form for attest, som du kan fremvise, hvis det forlanges i Schengen-landene. Det dokumenterer, at din medbragte medicin kun er til eget brug. 

De fleste typer af medicin kan du blot rejse rundt med uden noget problem. Men med en liste af forskellige slags medicin, som typisk er meget kraftige og indeholder narkotiske stoffer, kan det være nødvendigt, at du beviser, at disse kun er til eget brug. Det gør du med dit pillepas.

Typer af medicin, der kræver pillepas, er f.eks.: smertestillende medicin der indeholder morfin eller som har en beroligende effekt f.eks. sovemedicin. Er du i tvivl om, hvor vidt din type medicin kræver et pillepas på din rejse, så kan du altid spørge din læge eller på apoteket. 

Hvordan får jeg fat i et pillepas?

For at få et pillepas skal du allerførst have en recept fra lægen på den pågældende medicin. Derefter skal du en tur på apoteket. Det kan være hvilket som helst apotek i Danmark. Her skal du medbringe din medicin og dit pas. Da det kan tage noget tid at lave attesten, er det en god idé at få det gjort i god tid inden din rejse. Der skal laves en attest for hver enkel slags medicin, og denne gælder i op til 30 dage. 

Du kan læse meget mere om pillepas her: https://lyngby.apotekeren.dk/serviceydelser/pillepas