Besøg røgeri i Nordjylland med fantastisk fisk
Synes du din frokost med rugbrød og æggesalat eller spegepølse er ved at være lidt ensformig?
Eller skal du holde fødselsdag eller lignende og overvejer, hvor du kan få den bedste fisk til forretten?
Når du besøger et røgeri, skal du selvfølgelig have en vis hang til fisk og kunne tåle “lugten i bageriet”, men det frister næsten enhver at forestille sig den gode røgede laks, den friske rødspætte, der blot skal steges i lidt smør, eller de lækre fiskefrikadeller.
Den lækreste frokost
Hvis du er i Nordjylland i nærheden af Hanstholm, kan du tage til Det Gamle Røgeri nær Klitmøller. Hvis det er sommer og godt vejr, er det fantastisk hyggeligt at sidde uden for på bænkene med en god fiskefrikadelle med remoulade og pomfritter samt en kold øl eller cola. Mange forbinder nok røgeriet med sommerferie, men du kan også køre forbi i weekenden og hente ingredienserne til en rigtig god frokost.
Køb din forret hos Det Gamle Røgeri
Hvis du fx skal holde fødselsdag eller fest, er det oplagt at købe fisk af god kvalitet i Det Gamle Røgeri. Det smager altså noget bedre end en flere dage gammel fisk fra køledisken i supermarkedet. Og så er udvalget noget større, da du både kan få fersk fisk, delikatesser fra det dybe hav og røgvarer.
Det Gamle Røgeri siger selv, at rygtet hedder, at de har Danmarks bedste røgvarer. Det kræver jo kun ét forsøg at finde ud af, om de taler sandt. Tjek deres hjemmeside og menukort https://www.roegeriet.dk/menukort.
Hvis du besøger røgeriet med nogle, der ikke kan lide fisk, kan de dog godt vælge sandwich med kød, grillkylling osv. Ellers består menukortet fx af rugbrød med røget ål og røræg til 115 kr., gigant stjerneskud til 200 kr., indbagte rejer, lun krydderlaks med kartoffelsalat, fish’n chips og meget andet, der både er sundt og smager fantastisk.