Vandhul, bodega, bæverding, værtshus, kært barn har mange navne, og for nogle bliver ens favorit-værtshus ligefrem ste-DET, hvor man tilbringer mange stunder.

Man kigger derned efter arbejde for at få en enkelt – eller flere – fyraftensøl(ere), man snakker med klientellet, løser verdenssituationen, bander og svovler politikkerne eder og forbandelser for sig, og så trisser man hjem.

Når weekenden melder sig, så bliver man der lige lidt ekstra om fredagen, og om lørdagen tager man den store tur, hvor man bliver der, indtil der bliver lukket på stedet – også selvom man kender indehaveren så godt, at man får lov at blive lidt endnu, drikke ud og få lidt på kredit.

Dette ser man ikke skævt til, hverken om man er en vanlig bodega-rotte, eller man er den mere moderne hipster-type, der kigger forbi dernede og udklækker manus på ens nye roman, mens man pulser på en smøg og babber på en øl længe.

Men hvis man møder ind fra næsten åbningstid, og indtil der bliver lukket, så er man lidt af en speciel støbning, stænker de fleste nok.

Nogle mennesker er nået dertil i tilværelsen, hvor de kan lide den slags, og det er deres største glæde i ens liv.

Det er den slags mennesker, der altid skæver til en, når man møder ind og bliver der, når man selv smutter.
Får de rigeligt at drikke, skal de lige påpege dette og hint om alt og alle.

Kan man selv tillade sig at gøre den slags, hvis man er et andet sted i livet?

Som udgangspunkt, ja, for nogle studerende har måske en ledig stund, hvor de helst gerne vil sidde på deres stamværtshus og skrive eller læse op på en opgave – det er der jo intet ulovligt i.

Hvad end dit ærinde er, og du søger et bodega på Amager, så skal du da hver gang vælge amagerportvinstue.dk.